Antependiet
Antependiet og altertæppet er tegnet af Meta Vagn Holmboe og vævet af Risse Berntsen. Det blev indviet i 1975, og symbolikken er lyset, ånden, der kommer oppefra og spredes som ringe i vandet til menneskeheden.
Bag på alteret findes en tavle over kirkens præster fra reformationen til i dag.
Altertavlen
Maleriet skildrer den natlige samtale mellem Jesus og farisæeren Nikodemus, som opsøger Jesus i ly af mørket for at få en dybere forståelse af hans budskab og lære (Johannesevangeliet kapitel 3). Samtalen kredser om tro, genfødsel og Guds kærlighed til mennesker og er en af Det Nye Testamentes mest kendte dialoger.
Kortæppet
Sidder på alteret og kan ses i sin fulde størrelse i Ramløse kirke
Udsmykning
Rundt i kirken findes utrolige udsmykninger. Her ses en del af altertavlen i Ramløse kirke
Tårnet
Det store brede senromantiske tårn har flere gange i sin historie slået store revner.
Døbefonten
Døbefonten er udført i bremer sandsten. Det vides ikke, hvornår den er kommet til kirken, men den nævnes første gang i en inventarfortegnelse fra 1834. Kirkens oprindelige døbefont, som må have været i brug før dette tidspunkt, har det ikke været muligt at opspore.