Korliv i Ramløse - Annisse kirker
Et kor for alle
Du behøver hverken være øvet korsanger eller kunne læse noder for at være med.
Der er ingen optagelsesprøve – alle er velkomne!
Det vigtigste er, at du har lyst til at synge og være en del af et fællesskab. Undervejs får du gode muligheder for at udvikle dig musikalsk og blive endnu bedre til at synge.
Vi lægger stor vægt på mødestabilitet, så vi sammen kan løfte musikken og udvikle os som kor.
Vi synger lidt af hvert
Der er højt til loftet, når vi vælger repertoire.
Vi synger både klassiske og kendte sange, årstidens favoritter fra Højskolesangbogen og giver den gas med lettere rytmisk pop.
Repertoiret er også præget af de koncerter og arrangementer, vi skal medvirke ved.
Vi arbejder med alt fra 1-stemmige sange til flerstemmige satser med 3-5 stemmer.
Har du lyst til at synge sammen med andre?
Så kom og vær med i Ramløse og Annisse Fælleskor!
Vi er omkring 40 glade amatørsangere, der hver tirsdag mødes for at synge, lære nyt og ikke mindst have det hyggeligt sammen.
Koret ledes af Sten Sejr, som er kirkesanger, pianist og freelance sanger/musiker.
Det er gratis at deltage i koret der øver hver tirsdag kl. 19.00 - 21.30
Du er også meget velkommen til bare at møde op en tirsdag, synge med og mærke stemningen, inden du beslutter dig.
Bliv en del af vores fællesskab
Vi har en lukket Facebook-gruppe, Ramløse og Annisse Fælleskor, hvor vi deler praktiske informationer og vigtige meddelelser.
Her finder du også lydfiler opdelt efter stemme – sopran, alt, tenor og bas – så du har mulighed for at øve dig hjemme.
Er du ikke på Facebook, finder vi selvfølgelig en anden løsning.
Har du lyst til at synge med?
Kom og prøv!
Du behøver ikke tilmelde dig på forhånd. Mød op en tirsdag kl. 19.00, syng med og mærk stemningen.
Når du har besluttet dig for, at koret er noget for dig, kan du tage fat i en fra Trivselsgruppen og blive meldt til.
Vi glæder os til at byde dig velkommen –
og til at synge sammen med dig!
Vi synger også ude
Koret medvirker efter aftale ved gudstjenester i både Ramløse og Annisse Kirker.
Derudover har vi nogle dejlige traditioner, som vi glæder os til år efter år.
Julegalla
Vi deltager i den årlige Julegalla i Gribskov Kulturhus, hvor vi sammen med andre musikere og sangere skaber en festlig aften.
Pinsekoncert
Vi deltager også i den hyggelige Pinsekoncert i præstens have, hvor sang, musik og fællesskab går op i en højere enhed.
I 2026 deltager vi for 3. år i disse traditionsrige arrangementer.
Praktisk information
Hvornår?
Hver tirsdag kl. 19.00-21.00
Der er en kort pause undervejs.
Hvor?
Sognelængen i Ramløse
Frederiksværksvej 132a
3200 Helsinge
Hvad koster det?
Det er gratis at synge i koret.
Vi har dog en fælles kaffekasse, som koster 100 kr. om året. Beløbet dækker kaffe og lidt hygge omkring korarbejdet.
Betaling sker via MobilePay: 8286YM