Alterkalken – en gave med en gåde

Kirkens gamle alterkalk stammer fra sidste halvdel af 1400-tallet og er en gave fra den adelsfamilie, der boede på bispegården i Ramløse som Roskildebispens lensmænd. Fra 1464 og frem til omkring 1492 var det adelsmanden Didrik Friis af Arlevad og hans hustru, Mette Myndel.

På et tidspunkt skænkede de kirken en usædvanlig smuk alterkalk udført i forgyldt sølv. Langs det sekskantede fodstykke løber en latinsk indskrift, som i oversættelse lyder:

"Didrik Friis gav sammen med sin hustru Mette denne kalk til Ramløse Kirke."

Midt på kalken sidder seks små fremspring, som tilsammen danner navnet IHESUS – den middelalderlige stavemåde for Jesus.

På fodstykket er desuden fastgjort tre ornamenter: et krucifiks, hvor Kristus i dag har mistet sine arme, samt to våbenskjolde.

Netop disse våbenskjolde gemmer på en lille gåde.

Det ene er Mette Myndels slægtsvåben, let genkendeligt med det delte skjold og den store kronede hjelm. Men det andet er ikke Didrik Friis' våben, som man naturligt ville forvente at finde på en gave fra ham. I stedet tilhører det den kendte adelsslægt Rønnov.

Det mest berømte medlem af denne slægt var Joachim Rønnow, der var biskop i Roskilde fra 1529 til sin død i 1541. Ramløse Kirke hørte dengang under Roskilde Stift, indtil Reformationen i 1536.

Man kunne måske tro, at Didrik Friis lod biskoppens våben få plads på kalken som en hyldest til sin overordnede. Men den forklaring holder næppe. Når man skænkede en kostbar gave til kirken, var det netop for at blive husket. Desuden blev Joachim Rønnow først født omkring otte år efter Didrik Friis' død.

Hvorfor findes Rønnov-slægtens våben så på en alterkalk, som efter indskriften er skænket af Didrik Friis og Mette Myndel?

Det spørgsmål har historikerne endnu ikke fundet et sikkert svar på – og derfor gemmer alterkalken stadig på en af Ramløse Kirkes mest fascinerende gåder.