Sommertiden bringer ofte en skjult skønhed frem, i de ting vi til daglig overser. Øjeblikke, der normalt ikke gør opmærksom på sig selv. En solstråle, der danser hen over spisebordet. Den sagte lyd af sommerregn mod vinduet. Fingre, der varsomt løsner jorden omkring de nye haveplanter. Alt sammen noget, vi næsten tager for givet, men som i som- merens varme skær rummer en særlig invitation.

Vi har det med at tænke at ’det store i livet’ skal vise sig i spektakulære begiven- heder, stærke følelser eller særlige be- drifter. Men i kirkens spirituelle tradition møder livets hellige puls os ikke kun i det ekstraordinære, men allerhelst i dét vi (mis)forstår som ”helt almindeligt”. Den første tår af morgenkaffen. De små smil, der deles i forbifarten. I den nænsomheden hvormed vi lytter til et andet menneskes sårbare historie. Og ikke mindst i den fred vi på vores bredegrader tager for givet.

Når bibelens visdomsskrifter fortæller os, at Gud, livets kilde, bliver menneske, betyder det, at intet af det menneskelige er fremmed for Gud – at selv de mindste øjeblikke har uendelig værdi. Kristus var nemlig ingen fjern ”figur”; han levede med støv på fødderne, grinte ved spise- bordet og græd, når venner gik bort. Han viser os, at Gud findes lige dér, hvor vi er.

Når vi tager imod invitationen - når vi tør kigge ud og op – opdager vi hvordan vores hverdag allerede er fyldt med små øjeblikke, hvor himlen ganske forsigtigt rører ved jorden. Øjeblikke der ikke kræ- ver vores præstation; kun vores opmærk- somhed.

Så måske handler tro, som sådan, ikke om at lede efter noget, der ikke allerede er her, men snarere om at åbne vores blik for det, der altid har været. Om tillids- fuldt at tage imod dagen som en gave – og opgave - og omfavne det liv, der er os givet, med støv, solskin, latter - og tårer.

Når sommeren nu folder sig ud om- kring Ramløse og Annisse i al sin blom- sterpragt, lad os da dvæle et øjeblik ved det helt enkle. Lad os opdage den gud- dommelige puls i hverdagens stilfærdig- hed, og mærke glæden ved, at det største ofte gemmer sig i det mindste.

Fortsat god sommer!