Fernisering

Fernisering

Fernisering

Torsdag 1. maj 2025, kl. 19:00
Sognelængen, Frederiksværkvej 132, 3200 Helsinge

Det er næsten allerede blevet en tradition, at Kunstværkstederne udstiller i Sognelængen, idet det nu er andet år, og der er igen stor interesse blandt kunstnerne for at udstille her og give beboerne i Ramløse en fornemmelse af, hvad der foregår i de forskellige værksteder. 

At der foregår meget, kan ses af, at dette års udstilling overlapper med udstillingen i Kulturhuset i Helsinge i 14 dage. 

Der er nok at vise op på! 

Omkring 20 forskellige kunstnere har meldt sig til at udstille i Sognelængen, og de repræsenterer næsten alle kunstneriske genrer - maleri, tegning, akvarel, grafik, skulptur og keramik. . 

At Kunstværkstederne ikke bare er en række værksteder, men også i høj grad et arbejdsfællesskab, kan ses af, at mange af medlemmerne er aktive i flere værksteder og er med til at inspirere hinanden. I nogle grupper arbejder man med et fælles tema i perioder, og mange gange introducerer medlemmerne nye temaer eller teknikker, som de måske har lært på et kursus eller studeret på egen ånd. Andre arbejder med egne motiver eller teknikker, men nyder at kunne få respons fra de andre, der arbejder i værkstedet.

Af og til kommer der instruktører udefra og holder weekendkurser for medlemmerne, og flere gange tager mindre grupper afsted på museum eller udstilling og får nye impulser. Så det er et spændende miljø at være med i.

FERNISERING

Kom til fernisering i Sognelængen torsdag den 1. maj kl. 19.00 med efterfølgende jazzcafé fra kl. 20.00

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed