Taize andagt

Taize andagt er en smuk tradition, vi er ved at udvikle. 

Andagten tager ca. 45 - 60 minutter.

Man må meget gerne møde op et kvarter før, så man kan øve de små Taize-sange igennem inden andagten.

 

Andagten er inspireret af et klosterfællesskab i Taize i Sydfrankrig, og den er båret af enkle og meditative sange, der bliver sunget igen og igen. Det er meget stemningsfuldt og meditativt, og rummet er fyldt af levende lys. 

 

Halloween andagt

Hvert år i oktober indbyder Annisse Kirke og kirkegård til Halloween.  Børnene kommer gerne udklædt og møder de syngende græskar, skelletter og andre spooky Gadgets på kirkegården. I kirken holdes en kort andagt.

Bøn, Bamser og Burgere

Tag din yndlingsbamse i hånden, så I sammen kan opleve vores Familieandagt 

Under andagten vil I få udleveret et lille stofhjerte, som I senere kan sy på jeres bamse, gemme under jeres hovedpude eller måske hviske små og store ønsker eller drømme til.

Efter en kort andagt, synger vi en sang og en salme for både store og små samt ber’ en lille bøn.

 

Efter andagten går vi over i Sognelængen og spiser små burgere sammen.

 

 

   Tema gudstjenester