15/04/2026 0 Kommentarer
Friluftgudstjeneste i "Præstens have" (HE)
Friluftgudstjeneste i "Præstens have" (HE)

UD AF KIRKEN
2. pinsedag rykker vi igen kirken ud i det fri – og inviterer både Ramløse og Annisse med til en familievenlig og stemningsfuld dag i Præstens Have.
IRSK-KELTISKE TONER
Vi begynder med en familievenlig friluftsgudstjeneste under åben himmel ved Hans August Engelhardt – med fortælling, fællessang og levende musik fra vores fantastiske kor. Derefter står det på en koncert med ”irsk-keltiske” toner.
SNOBRØD & HOPPEBORG
Der vil være hoppeborg til de mindste, og spejderne har lovet at kigge forbi og hjælpe med snobrød over bål, mens Ramløse Forsamlingshus sørger for forfriskninger.
HUSK KLAPSTOL
Ligesom sidst bliver det en festlig stund, hvor det er oplagt at tage familie, venner og naboer under armen. Tag tæppe eller klapstol med – og kom og vær med til en pinsedag sammen under åben himmel! Vi glæder os til at se jer.
Kommentarer