Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Ramløse kirkekor

Dato
Mandag d. 12. juni 2023, kl. 19:00
Sted
Sognelængen, Frederiksværkvej 132, 3200 Helsinge
Medvirkende
Sten Sejr

Trods det allerede rige musik- og korliv i vores sogn, tilbydes nu endnu en mulighed for både de sangglade og de seriøse. 

Kirkesanger Sten har i samarbejde med kolleger og menighedsråd valgt at genstarte en tidligere tradition for blandet kor med fokus på lette klassiske værker samt flere andre genrer. Faktisk er planen at koret skal rumme et meget alsidigt repertoire, der udover (lette) klassiske stykker også vil omfatte salmer, højskolesange, viser, pop, jazz og evergreens. Både i form af flerstemmig sang (2, 3, 4 st.) samt unisone fællessange.

Sten har erfaring fra tidligere kor med netop den type blandet repertoire og vil selv akkompagnere på flygel. Men naturligvis skal der også synges a capella. Så vidt muligt er det også en del af konceptet, at koret medvirker ved 2 gudstjenester årligt (som det nuværende gospelkor med organist Niels) samt gerne en koncert i Sognelængen. Der er åben deltagelse for alle uanset baggrund, erfaring og alder, da det er tænkt som et tilbud til enhver og repertoiret netop tilgodeser ”det hele”. Den faste prøvedag er mandag kl. 19-21. Der bliver sunget både med og uden noder.