Renovering af præstegården

Renovering af præstegården

Renovering af præstegården

# Nyheder

Renovering af præstegården

Når sognene skal have ny præst skal den bolig som følger med embedet sættes i stand og det trængte præstegården i Ramløse til efter at vores ”gamle præst” Michael og hans familie har boet der i mere end 30 år .

Det slider selvfølgelig på et hus og det må også erkendes, at kravene til en boligs indretning i 2024 er anderledes end den var i 1990 da Michaels familie flyttede ind.

Nu har præstegården i Ramløse været pakket ind i stillads og overdækning i nogen tid. Det ser ikke godt ud, men det kommer det til. Huset skal efter godt 100 år have nyt tag og samtidig kan der komme ny og mere isolering i taget. Udover det er der kommet ny isolering i murene og det gamle gasfyr er blevet erstattet med en moderne varmepumpe. Alt det skulle gerne give den nye præst en mindre regning for opvarmning af det store hus og samtidig bidrager det til et mere klimavenligt forbrug.

I begyndelse af september gik håndværkerne også i gang med den indvendige del af renoveringsprojektet. Det gamle køkken, som dog ikke var helt tilbage fra 1990, er fjernet og et nyt skal ind og der skal indrettes et tidssvarende badeværelse på første sal. Men derudover er der mest tale om at vægge og lofter skal males og gulv skal slibes, så præstegården er klar til at tage imod en ny præst lige omkring nytår 2025.

PRÆSTESTILLINGEN. Præstestillingen bliver slået op i september måned, og den nye præst forventes at kunne starte 1. januar.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed